Celluloseethere, især hydroxypropylmethylcellulose (HPMC) og methylhydroxyethylcellulose (MHEC), er blevet brugt i vid udstrækning som tilsætningsstoffer til cementholdige materialer i byggeri. Disse materialer, der er kendt for deres vandtilbageholdende egenskaber, kan forbedre bearbejdeligheden, rheologien og bindingsstyrken af cementholdige materialer. Imidlertid er deres indflydelse på cementhydrering ikke altid klar.
Cementhydrering refererer til den kemiske reaktion mellem vand og cementholdige materialer til fremstilling af hydreringsprodukter såsom calciumsilikathydrat (CSH) og calciumhydroxid (Ca(OH)2). Denne proces er afgørende for udviklingen af betonens mekaniske styrke og holdbarhed.
Tilsætning af celluloseethere til cementholdige materialer kan have både positive og negative effekter på hydreringsprocessen. På den ene side kan vandtilbageholdelsesevnen af celluloseether fremme cementen til kontinuerligt at opnå vand til reaktion og derved øge hastigheden og graden af hydratisering. Dette forkorter afbindingstiden, fremskynder styrkeudviklingen og forbedrer betonens generelle egenskaber.
Celluloseether kan også fungere som et beskyttende kolloid for at forhindre aggregering og bundfældning af cementpartikler. Dette resulterer i en mere ensartet og stabil mikrostruktur, som yderligere forbedrer betonens mekaniske og holdbare egenskaber.
På den anden side kan overdreven brug af celluloseethere påvirke cementhydreringen negativt. Fordi celluloseether er delvist hydrofob, blokerer den for indtrængen af vand i geleringsmaterialet, hvilket resulterer i forsinket eller ufuldstændig hydrering. Dette resulterer i en reduktion af betonens styrke og holdbarhed.
Hvis koncentrationen af celluloseether er for høj, vil den optage pladsen i cementopslæmningen, der skal fyldes med cementpartikler. Som et resultat vil det totale tørstofindhold i gyllen falde, hvilket resulterer i reducerede mekaniske egenskaber. Overskydende celluloseethere kan også fungere som en barriere, der forhindrer interaktionen mellem cementpartikler og vand, hvilket yderligere bremser hydreringsprocessen.
Det er afgørende at bestemme den optimale mængde celluloseether, der skal bruges til at forbedre det gelerede materiales egenskaber, samtidig med at man undgår enhver negativ indvirkning på hydreringen. Mængden afhænger af mange faktorer, såsom typen af celluloseether, cementsammensætning, vand-cementforhold og hærdningsbetingelser.
Celluloseethere, især HPMC og MHEC, kan have en positiv effekt på cementhydreringen, afhængig af deres koncentration og den specifikke sammensætning af det cementholdige materiale. Mængden af anvendt celluloseether skal nøje overvejes for at opnå de ønskede egenskaber uden at gå på kompromis med betonens egenskaber. Med korrekt brug og optimering kan celluloseethere bidrage til udviklingen af mere holdbare, langtidsholdbare og bæredygtige byggematerialer.
Indlægstid: 23. august 2023